Gå til indhold
B&O PLAY lancerer Beoplay E8: Fuldstændig trådløs frihed og formidabel lyd

Pressemeddelelse -

B&O PLAY lancerer Beoplay E8: Fuldstændig trådløs frihed og formidabel lyd

     
B&O PLAY har udvidet familien af trådløse hovedtelefoner med lanceringen af Beoplay E8, der giver en fuldstændig trådløs og nærmest magisk lydoplevelse. 

       

Beoplay E8 er designet i eksklusive materialer som premium læder og aluminium. Dermed er Beoplay E8 et stilikon inden for kategorien, samtidig med at øretelefonerne leverer lyd i den absolutte topklasse og en intuitiv betjening på farten.
     
”Beoplay E8 er designet til alle, som ønsker fuldstændig trådløs frihed og en førsteklasses oplevelse inden for lyd og design. De er designet til at sidde smukt i øret, som et diskret og stilrent tech-statement, og så kommer de med en lyd som er sprød og præcis i sin gengivelse”,
siger CEO i B&O PLAY John Mollanger.
       
Beoplay E8 er designet til at give en enkel og intuitiv betjening på farten. Tag blot Beoplay E8 ud af oplader-etuiet, som er beklædt med førsteklasses læder, tap på det aluminium-indrammede interface, og herefter er du klar til at lytte til musik, skifte mellem numre, besvare opkald samt aktivere stemmekontrol og Transparency Mode. Alle funktioner kan styres fra Beoplay E8’s intuitive og touch-baserede kontrolmodul på siden af hver øretelefon, så du kan lade din smartphone blive i lommen.
        

To ekstra opladninger til farten

Beoplay E8 giver dig op til fire timers musik på én opladning, og det lille, lommevenlige oplader-etui giver dig to ekstra opladninger, når du er på farten – klik blot øretelefonerne ind i etuiet for at oplade. Oplader-etuiet kommer med en vævet strop, der højner den taktile oplevelse og gør det nemmere at finde etuiet i tasken. Beoplay E8 har små magneter indbygget i hver øretelefon, og de skal blot klikkes ind i etuiet, hvorefter de automatisk begynder at lade op.
            

Lækker lyd og formidabelt lydbillede

"Beoplay E8 er tunet af Bang & Olufsens akustikere og producerer en fyldig og præcis gengivelse af lydbilledet. Hver øretelefon har en 5,7 mm dynamisk højtaler, en lille elektromagnetisk transducer, NFMI teknologi og en Bluetooth 4,2 chip med Digital Sound Processing, der muliggør dynamisk tuning og en lyd uden udfald. Et primært fokus på lyd i designprocessen er grunden til, at Beoplay E8 leverer lyd i topklassen," fortæller Global Product Manager, Libor Matus.
      
”Når man designer øretelefoner, stræber man efter at ramme den perfekte balance mellem størrelse, ergonomi og lydkvalitet. Jo flere funktioner man vil inkludere, des mindre plads efterlader det til de komponenter, der er essentielle for reproduktionen af lyd. Gennem adskillige iterationer i designprocessen har vi formet rummet i Beoplay E8 for at integrere de komponenter, der leverer den bedste lyd og kvalitet. Kombineret med mere end 90 års erfaring i tuning af lyd, er det lykkes os at skabe et helt igennem fantastisk lydbillede”.

         
Hold opmærksomheden i dine omgivelser 

Beoplay E8 kommer med funktionen Transparency Mode, der lader dig bestemme, hvor meget af den virkelige verden, du ønsker at høre. I Beoplay App vælger du mellem tre niveauer af lydgennemstrømning fra omgivelserne, og herefter kan du aktivere funktionen med ét tryk på venstre øretelefon. Transparency Mode lader dig være forbundet til dine kolleger på kontoret, mens du lytter til musik, eller gør det muligt at være ekstra opmærksom på dine omgivelser, når du går i trafikken.
          

En integreret lydoplevelse med Beoplay App

Beoplay E8 er tunet af Bang & Olufsens akustikere, så man får den bedste allround lydprofil, der forebygger lyttetræthed. Du har også mulighed for at skræddersy din lytteoplevelse med Beoplay E8 ved at bruge Beoplay App til Android, iPhone og Apple Watch.

  • Med den intuitive B&O PLAY ToneTouch kan brugerne selv justere tonaliteten og lydbilledet. Interfacet lader brugerne prøve sig igennem forskellige lydindstillinger og finde den, der passer bedst i situationen. Når lyden er indstillet, gemmer Beoplay E8 indstillingerne, indtil de indstilles igen.
       
  • Som en del af ToneTouch-funktionen, har lydingeniører fra Bang & Olufsen skabt en række lydprofiler specifikt til Beoplay E8 for at matche lyden af forskellige aktiviteter som fx træning, pendling eller at lytte til podcasts. De forskellige profiler er alle præinstallerede til Beoplay E8.
          
  • Når Beoplay E8 er forbundet til Beoplay App er det let at holde øje med øretelefonernes batteriniveau fra din smartphone.
       
  • Brugere kan kontrollere musikken og personalisere øretelefonerne ved at give dem både farve og navn i app’en.
         
  • Ved at forbinde Beoplay E8 og Beoplay App, vil brugerne automatisk modtage de sidste nye opdateringer til øretelefonerne.
         

Pris og tilgængelighed 

Beoplay E8 leveres med et eksklusivt oplader-etui af førsteklasses læder, fem forskellige øretipper samt opladerkabel og kommer i farverne Black og Charcoal Sand.
       
Vejledende udsalgspris er kr. 2.299, og begge farver kan købes fra den 12. oktober 2017.
     
Separate Beoplay E8 øredele til venstre og højre øre kan købes til en vejledende udsalgspris på kr. 949, og oplader-etuiet kan købes separat til en vejledende udsalgspris på kr. 749.

           

Forhandlere:

EET Europarts distribuerer B&O PLAY produkter i Danmark. B&O PLAY forhandles bl.a. hos: Humac, Illums Bolighus, Magasin, 3Butikkerne, AV-Connection og udvalgte youSee butikker.
   
Øvrige forhandlere oplyses hos EET Europarts på tlf. 45 82 19 19. www.eeteuroparts.dk
     
Download af højopløste billeder: www.flickr.com/beoplay

     
         

OM DESIGNEREN 

Jakob Wagner (1963) er en af Skandinaviens førende designere kendt for hans karakteristiske formlandskab, hvor han søger at finde balancen mellem modsatrettede elementer som det maskuline/feminine, det statiske/dynamiske og det symmetrisk/asymmetriske. Wagners enkle og sofistikerede designarbejde demonstrerer essensen af et produkt på minimalistisk, poetisk og legesyg vis. Hans tilgang til designprocessen er præget af en fantastisk sans for detaljer og en stor nysgerrighed og forståelse af brugerens oplevelse i anvendelse af designet. Jakob Wagners design er tidløst og balanceret. Jakob Wagner er også designeren bag Beoplay H2, H3, E4, H5, H6, H7, H8, A6 and H9 I samarbejde med B&O PLAY. 

    
       

OM B&O PLAY

B&O PLAY betragtes som en af verdens førende livsstils- og audiobrand. Virksomheden blev grundlagt i 2012 som et søsterselskab til Bang & Olufsen og er fast forankret i virksomhedens 90 års erfaring med design, håndværk og produktinnovation. Vi producerer ikke bare hovedtelefoner, vi designer ikke bare højttalere, og vi beskæftiger os ikke bare med forbrugerelektronik. Vi skaber oplevelser, der giver gåsehud. Prøv selv på www.beoplay.com

       

   

Related links

Emner


Om EET Europarts

EET Europarts er Europas førende distributør inden for: Server, Computer & Printer parts, Storage & Network, Mobile Parts & Accessories, Home Entertainment & Lifestyle Electronics, Surveillance & Security, Professional AV & Digital Signage, Point of Sale & Auto ID samt Logistical Services.

Virksomheden forhandler en lang række førende mærker og produkter. Mere end 1.000.000 varenumre fordelt på mere end 700 forskellige varemærker er repræsenteret i sortimentet, herunder: HP, Lexmark, IBM, Canon, Epson, Aten, Ubiquiti, Lenovo, Axis, Synology, Samsung, Ernitec, Sony, Milestone, Sling Media, B&O PLAY, MicroBattery, MicroMemory, MicroLamp, MicroStorage, MicroConnect, MicroScreen, Hitachi, Western Digital, eSTUFF, Clint, Podspeakers, Sandberg, Kensington, Loewe og mange andre.

EET Europarts er en del af EET Group, grundlagt i 1986, i dag repræsenteret med 35 salgskontorer i 27 lande fordelt over Europa og Afrika. Koncernen beskæftiger mere end 500 ansatte, servicerer mere end 44.000 forhandlere og ekspederer mere end 1.000.000 leverancer om året. EET Group har hovedsæde i Birkerød og logistikcenter i Ballerup.
 

Kontakt

Allan Friis

Allan Friis

Pressekontakt Managing Director EET Retail +45 22 68 30 30

Relateret materiale

Vi præsenterer Beoplay: P6 skabt til power. Designet til et liv på farten

Vi præsenterer Beoplay: P6 skabt til power. Designet til et liv på farten

B&O PLAY introducerede i dag Beoplay P6, det nye medlem af serien af bærbare højttalere. Beoplay P6 er designet af den prisbelønnede designer Cecilie Manz for at sikre 360-graders spredning af den kraftfulde Bang & Olufsen Signature Sound, og samtidig tilføjer højttaleren et smukt stykke skandinavisk design til indretningen, som er nemt at flytte rundt i hjemmet.