Gå til indhold
Beolit 15: Bærbar Bluetooth til hele hjemmet

Pressemeddelelse -

Beolit 15: Bærbar Bluetooth til hele hjemmet

   

B&O PLAY by Bang & Olufsen har netop afsløret den nye Beolit 15 – en kraftfuld bærbar Bluetooth-højttaler med True360 omnidirektionel lydspredningsteknologi, op til 24 timers uafbrudt afspilning på én opladning, den anerkendte Bang & Olufsen Signature Sound og materialer i højeste kvalitet såsom anodiseret aluminium og kernelæder. Designet er fra den prisbelønnede danske designer Cecilie Manz.

     

Kort efter introduktionen af den superbærbare BeoPlay A2 præsenterer B&O PLAY nu Beolit 15 – en endnu stærkere Bluetooth-højttaler, der passer til enhver indretning. Beolit 15 følger i fodsporene af sine legendariske forgængere (de første Beolitter er fra 1930'erne) og indeholder det bedste af moderne teknologi med anmelderrost lydkvalitet, førsteklasses materialer og et stilrent skandinavisk design.
   
Beolit 15 fylder ethvert værelse med krystalklar lyd, som afslører alle detaljerne i din yndlingsmusik. Den innovative True360-lydteknologi sørger for, at alle får samme musikoplevelse, uanset hvor i rummet de befinder sig. Det indbyggede batteri med op til 24 timers spilletid på en enkelt opladning giver fuld fleksibilitet, så du kan tage Beolit 15 med dig overalt.
   
”Hos B&O PLAY tvinger vi konstant os selv til at tænke i nye baner, men også til at gøre det bedste endnu bedre,” forklarer Henrik Taudorf Lorensen, Corporate VP hos B&O PLAY, og fortsætter: ”Beolit 12, som vi lancerede i 2012, er både fantastisk og ikonisk. Med Beolit 15 har vi raffineret 12'eren ved at redesigne akustikken helt og tilføje mange af vores nyeste tiltag såsom True360 lydteknologi og lang batterilevetid. Vi mener, det er markedets bedste musiksystem af sin slags.”

     

  • Imponerende, omsluttende lyd
    True360 lydteknologien udsender lyd hele vejen rundt om højttaleren, og med hele 240 watt spidseffekt er der rigeligt med råstyrke under kølerhjelmen til at fylde selv større rum.
       
  • Musik dagen lang
    Adaptive Power Management teknologien minimerer batteriforbruget og giver op til 24 timers spilletid pr. opladning.
       
  • Bang & Olufsen Signature Sound
    Den anmelderroste Bang & Olufsen Signature Sound er designet til at gengive lyden naturligt, kraftfuldt og rent. Du vil opleve din musik, som kunstnerne havde tænkt sig det – uden lydjusteringer og tilsatte effekter.
       
  • Problemfri opsætning
    Med Bluetooth 4.0-teknologien er det nemt og hurtigt at tilslutte og afspille musik fra enhver Bluetooth-enhed. Ét tryk på en knap, og få sekunder efter er du klar til at nyde din musik.

   
   

Priser og varianter:

Vejledende salgspris for Beolit 15 er kr. 3.699,-

Beolit 15 fås i tre farver: Polar Blue, Natural Champagne og Shaded Rosa.
 
 
Forhandlere:

EET Europarts distribuerer B&O PLAY produkter i Norden og på andre udvalgte markeder.

I Danmark forhandles B&O PLAY produkter bl.a. hos Expert, Humac, Illums Bolighus, Fona Strøget og Magasin. Øvrige forhandlere oplyses hos EET Europarts på tlf. 45 82 19 19. 
   
 
Om B&O PLAY

Med udgangspunkt i Bang & Olufsens stolte traditioner for fremragende design, godt håndværk og nyskabende produkter er B&O PLAY en fortolkning af de samme værdier i en helt ny type produkter til stilbevidste og aktive mennesker. B&O PLAY porteføljen består af lydsystemer og separate bærbare produkter, der er intuitive i brug og lette at integrere i hverdagen – både hjemme og på farten.

Læs mere om B&O PLAY på: www.beoplay.com

   
   

Related links

Emner

Kategorier


Om EET Europarts

EET Europarts er Europas førende distributør inden for: Server, Computer & Printer parts, Mobile Parts & Accessories, Home Entertainment & Lifestyle Electronics, Surveillance & Security, Professional AV & Digital Signage, Point of Sale & Auto ID samt Logistical Services.

 
Virksomheden forhandler en lang række førende mærker  og produkter. Mere end 600.000 varenumre fordelt på mere end 500 forskellige varemærker er repræsenteret i sortimentet, herunder: HP, Lexmark, IBM, Canon, Epson, Acer, Lenovo, Axis, Synology, IQeye, Samsung, Ernitec, Sony, Milestone, Sling Media, B&O PLAY, MicroBattery, MicroMemory, MicroLamp, MicroStorage, MicroConnect, MicroScreen, Hitachi, Western Digital, eSTUFF, Sandberg, Garmin, Jawbone, Kensington, Loewe og mange andre.

EET Europarts er en del af EET Group, grundlagt i 1986, i dag repræsenteret  med 31 salgskontorer i 27 lande fordelt over Europa og Afrika. Koncernen beskæftiger knap 500 ansatte, servicerer mere end 40.000 forhandlere og ekspederer mere end 750.000 leverancer om året. EET Group har hovedsæde i Birkerød og logistikcenter i Ballerup.
 

Kontakt

Allan Friis

Allan Friis

Pressekontakt Managing Director EET Retail +45 22 68 30 30