Pressemeddelelse -
Danske højttalere vinder eftertragtet pris for enestående design
Clint Digitals gennemtænkte design med forkærlighed for originale materialer, detaljer og funktionalitet er netop blevet belønnet med ikke mindre end to iF DESIGN AWARDS, en til hver af højttalerne FREYA og ODIN i Asgard™ serien.
I mere end 60 år har iF DESIGN AWARD været anerkendt verden over, som det ultimative kendetegn på enestående design. Det internationale symbol, iF logoet, tildeles produkter for fremragende præstationer inden for design.
"Vi er meget stolte over, at vores trådløse streaming og multirum højttalere, FREYA og ODIN, begge har modtaget en iF DESIGN AWARD 2015, og nu hører til i en helt særlig klasse af produkter, der kan smykke sig med det berømte iF mærke," siger CEO Brian Larsen, Clint Digital.
Mange produkter deltog i konkurrencen om de eftertragtede iF priser. Den internationale jury gennemgik næsten 5.000 produkter fra 53 lande, for at finde frem til hvilke af disse, der skulle modtage det ultimative iF kvalitetsstempel.
Asgard™ højttalerne FREYA og ODIN var nomineret for Product Design i kategorien Audio/Video.
Asgard™ højttalerserien er udviklet i Danmark af Clint Digital, og er designet af danske Phillip Bodum, der med sine stærke danske rødder har en en stor forkærlighed for originale materialer, detaljer og funktionalitet.
Historien bag Asgard™ serien
I nordisk mytologi er Asgård den verden, hvor guderne bor. De nordiske guder og gudinder er kendt for deres styrke, udholdenhed, hurtighed og klogskab. Og med udgangspunkt i myterne har den danske audio/video og design-virksomhed Clint Digital vækket disse sagnomspundne vikingeguder til live, med lanceringen af Asgard™ serien. Serien består af en række spændende lydprodukter fremstillet af eksklusive materialer, og designet med fokus på funktionalitet og brugervenlighed.
Se mere på www.clintdigital.com
Distribution:
EET Europarts er distributør af Clint produkter og af Asgard™ serien.
For nærmere information om distribution, forhandlere og forhandling i Danmark kan EET Europarts A/S kontaktes på tlf. 45 82 19 19.
Om Clint Digital
Clint Digital er stiftet i 2008. Bag brandet står en gruppe entreprenører, der har arbejdet med Audio/Video og forbrugerelektronik siden 1994. Stifterne af Clint Digital var blandt pionererne inden for digitale radioprodukter (DAB / DAB+ / Internetradio mv.) i Nordeuropa. Idéen med Clint® er at skabe veldesignede og velproducerede produkter til det digitale Audio og Video segment.
Clint Digital er en innovativ og fremsynet virksomhed. Produktsortimentet udvikles og designes i Danmark, med stort fokus på design og funktionalitet. Clint Digital udvikler produkter med den nyeste teknologi, i et tidsløst design og med stor brugervenlighed.
Related links
Emner
Om EET Europarts
EET Europarts er Europas førende distributør inden for: Server, Computer
& Printer parts, Mobile Parts & Accessories, Home Entertainment & Lifestyle Electronics,
Surveillance & Security, Professional AV & Digital Signage, Point of Sale & Auto ID samt Logistical Services.
Virksomheden forhandler en lang række førende mærker og produkter. Mere end 600.000 varenumre fordelt på mere end 500 forskellige varemærker er repræsenteret i sortimentet, herunder: HP, Lexmark, IBM, Canon, Epson, Acer, Lenovo, Axis, Synology, IQeye, Samsung, Ernitec, Sony, Milestone, Sling Media, B&O PLAY, MicroBattery, MicroMemory, MicroLamp, MicroStorage, MicroConnect, MicroScreen, Hitachi, Western Digital, eSTUFF, Sandberg, Garmin, Jawbone, Kensington, Loewe og mange andre.
EET Europarts er en del af EET Group, grundlagt i 1986, i dag repræsenteret med 31 salgskontorer i 27 lande fordelt over Europa og Afrika. Koncernen beskæftiger knap 500 ansatte, servicerer mere end 40.000 forhandlere og ekspederer mere end 750.000 leverancer om året. EET Group har hovedsæde i Birkerød og logistikcenter i Ballerup.