Pressemeddelelse -
EET Europarts indgår distributionsaftale med en af verdens største højttalerproducenter
BOSE® Professional har valgt EET Europarts som distributionspartner på grund af virksomhedens unikke distributionsplatform og betydelige position på Pro-AV markedet
Samarbejdsaftalen mellem BOSE® Professional og EET Europarts træder i kraft pr. 1. september 2017 og omfatter distribution af BOSE® FreeSpace højttalere og forstærkere samt BOSE® PowerShare forstærkere.
BOSE Corporation blev grundlagt i 1964 af Dr. Amar G. Bose, professor i elektroteknik ved Massachusetts Institute of Technology, og i mere end 40 år har BOSE udviklet innovative højttalere samt elektronik og software til krævende professionelle lydapplikationer.
De mange innovationer fra BOSE strækker sig over årtier og over forskellige brancher. BOSE producerer high-end produkter til hjemmebrug, til bilen, til livet på farten samt til offentlige og private virksomheder og institutioner. Produkter fra BOSE® Professional findes overalt i verden, i koncertsale, teatre, kirker, arenaer, restauranter, butikker og hoteller, og BOSE® brandet har opnået en nærmest ikonisk status, og medvirket til at ændre den måde, hvorpå folk lytter til musik.
"BOSE® Professional er et perfekt match til vores øvrige professionelle AV-produktsortiment," siger Simon Kaas, der er Sales Director for Pro-AV & Digital Signage hos EET Europarts i Danmark. "Det her er et meget spændende samarbejde, både på kort og på langt sigt, og giver et enormt europæisk potentiale for vores Pro-AV forretning. Det er første gang BOSE® Professional har valgt at gå distributørvejen, og derfor er vi naturligvis også ekstra stolte over, at de har valgt EET Europarts som samarbejdspartner. BOSE® Professionals produkter er i en kvalitet, der fuldt ud lever op til resten af vores kvalitetssortiment, og vi har haft stor efterspørgsel på disse produkter fra vores forhandlere. Derfor er vi heller ikke i tvivl om, at vi kan løfte opgaven og medvirke til en endnu større udbredelse af BOSE® Professionals produkter i Pro-AV segmentet."
Også hos BOSE® Professional glæder man sig over samarbejdet. "EET Europarts er ganske enkelt second to none, når det gælder logistik og distribution," siger Mikael Thorsen, der er Sales Engineer hos BOSE® Professional. "Derudover er EET Europarts lykkedes med at opbygge en enestående organisation, der på en meget professionel måde håndterer både salg, in-house support og projektering af professionelle AV-løsninger og installationer, og det gælder ikke blot i Danmark, men på europæisk plan, hvorfor vi tror på, at samarbejdet på sigt vil have globalt potentiale."
Om BOSE® Professional
Bose Pro-division er en dedikeret gruppe af ingeniører, produktchefer, tekniske support-specialister og kundeservice- og salgsteams, der er fokuseret på at hjælpe professionelle lyddesignere og -konsulenter med at skabe mere præcise, pålidelige og omkostningseffektive løsninger.
I mere end tre årtier har vi udviklet nyskabende højtalere, elektronik og software for at imødekomme behovene inden for krævende professionelle anvendelsesområder.
Boses professionelle produkter sælges kun gennem autoriserede forhandlere, AV-system-integratorer og distributører.
Vi yder betydelig support til vores distributionsnetværk, herunder teknisk produktinformation, support til systemdesign og eftersalgssupport.
Du finder Bose-lyd overalt i verden, i koncertcentre, teatre, kirkerum, stadioner/scener, restauranter, forretninger, koncernbygninger og hoteller.
Related links
Emner
Kategorier
Om EET Europarts
EET Europarts er Europas førende distributør inden for: Server, Computer & Printer parts, Storage & Network, Mobile Parts & Accessories, Home Entertainment & Lifestyle Electronics, Surveillance & Security, Professional AV & Digital Signage, Point of Sale & Auto ID samt Logistical Services.
Virksomheden forhandler en lang række førende mærker og produkter. Mere end 1.000.000 varenumre fordelt på mere end 700 forskellige varemærker er repræsenteret i sortimentet, herunder HP, Lexmark, IBM, Lenovo, Dell, Xerox, MicroConnect, Synology, eSTUFF, Incipio, Ubiquiti, Sandberg, Ernitec, Axis, Milestone, Bosch, Hikvision, NEC, VivoLink, Epson, Evoko, Bose, Kramer, Promethean, DataPath, Zebra, Aures, Honeywell, Datalogic, Datamax-O'Neil, Capture, B&O Play, Loewe, Clint, Maximum, knomo, Samsonite, Sony, Panasonic, Vifa, Netatmo, Tado og mange andre.
EET Europarts er en del af EET Group, grundlagt i 1986, i dag repræsenteret med 35 salgskontorer i 27 lande fordelt over Europa og Afrika. Koncernen beskæftiger mere end 500 ansatte, servicerer mere end 44.000 forhandlere og ekspederer mere end 1.000.000 leverancer om året. EET Group har hovedsæde i Birkerød og logistikcenter i Ballerup.