Pressemeddelelse -
EET Europarts køber aktiemajoritet i britisk distributions- og logistikvirksomhed
EET Europarts investerer i britiske EAF Supply Chain og udvider hermed yderligere sine aktiviteter på det europæiske computer og printer parts "aftermarket".
Birkerød, 8. januar 2014. EET
Europarts har pr. dags dato opkøbt aktiemajoriteten i den UK-baserede distributions- og logistikvirksomhed EAF Supply Chain, med det formål at styrke sit serviceudbud til især europæiske service- og maintenance virksomheder.
EAF har opereret i UK i over 20 år, og har i dag mere end 80 medarbejdere fordelt på sine lokationer i henholdsvis Warrington, Wokingham og Nottingham.
“Vi er meget tilfredse med investeringen i EAF Supply Chain, som tilfører EET Europarts en mængde nye services specielt i forhold til europæiske service- og maintenance virksomheder“, udtaler Group CEO i EET Group John Thomas og fortsætter: “EAF Supply Chain har i mange år arbejdet tæt sammen med nogle af Europas største service- og maintenance virksomheder, men også med nogle af de største computer og printer producenter. EAF Supply Chain har meget stærke kompetencer inden for lagerstyring og logistik, hvilket giver deres kunder mulighed for at honorere de mest krævende serviceaftaler med nogle af de største virksomheder i Europa. Aftaler i denne kategori kræver et overordentligt stort produktsortiment, både på centrallager, men også på fremskudte lokationer rundt omkring i Europa, så man sikrer kunderne hurtig og nem adgang til kritiske spare parts til computere og printere inden for en tidshorisont på få timer. Vi er ikke bekendt med andre europæiske udbydere, der kan matche et sådant enestående serviceniveau.”
EET Europarts har med sine 31 salgskontorer i 26 lande (EMEA) mere end 40.000 købende kunder årligt, og er i dag Europas største distributør af spare parts til computere og printere. EET Europarts distribuerer produkter fra de største udbydere på markedet, herunder; HP, Lexmark, IBM, Epson Lenovo, Acer, Sony og mange flere. EAF Supply Chain og EET Europarts har tilsammen langt det største udbud af spare parts til computere og printere i Europa, og lagerfører samlet mere end 45.000 forskellige part-numre på deres lagre - alle sammen klar til øjeblikkelig forsendelse.
I forbindelse med EET Europarts investering i EAF Supply Chain udtaler Managing Director Rob Hall fra EAF: “Vi er overordentlig glade for aftalen med EET Europarts, og de nye muligheder som dette giver os. Ved at benytte EET Europarts´ paneuropæiske distributionsnetværk, bliver vi i stand til at servicere meget krævende kunder over hele Europa, på tæt hold og med endnu flere fremskudte lagerlokationer. Nærhed betyder alt i forhold til at servicere kunder efter de strengeste SLA’s (Service Level Agreements), og det er helt klart nøglen til dette marked. Ved at forene vores kompetencer med EET Europarts´ stærke finansielle og administrative infrastruktur kan vi nu tilbyde en række nye og innovative services i branchen - herunder løsninger der kan afhjælpe de udfordringer, som service- og maintenance virksomheder har, f.eks. med overskudslagre."
Se mere om EET Europarts og EAF Supply Chain på henholdsvis: www.eetgroup.com og www.eafsupplychain.com
Related links
Emner
Kategorier
Om EET Europarts
Virksomheden forhandler en lang række førende mærker og produkter. Mere end 400.000 varenumre fordelt på mere end 300 forskellige varemærker er repræsenteret i sortimentet, herunder: HP, Lexmark, IBM, Canon, Epson, Acer, Lenovo, Axis, Synology, IQeye, Samsung, Ernitec, Sony, Milestone, Sling Media, B&O PLAY, MicroBattery, MicroMemory, MicroLamp, MicroStorage, MicroConnect, MicroScreen, Hitachi, Western Digital, estuff, Sandberg, Garmin, Jawbone, Kensington, Libratone, Loewe og mange andre.
EET Europarts er en del af EET Group, grundlagt i 1986, i dag repræsenteret med 31 salgskontorer i 26 lande fordelt over Europa og Afrika. Koncernen beskæftiger knap 400 ansatte, servicerer mere end 40.000 forhandlere og ekspederer mere end 750.000 leverancer om året. EET Group har hovedsæde i Birkerød og logistikcenter i Ballerup.