Pressemeddelelse -
EET Europarts køber spansk IT-virksomhed
Med købet af Import Cable S.L. konsoliderer EET Europarts forretningsområdet Server, Computer & Printer Parts.
Import Cable S.L. er beliggende i Madrid, og har gennem de seneste 20 år specialiseret sig inden for produkter og løsninger til "computer connectivity". Virksomheden er en velrenommeret leverandør til installatører i hele Spanien, og er officiel distributør af en række kendte kvalitetsmærker. Import Cable S.L. lagerfører mere end 4000 produkter inden for kabler, rack og tilslutningsløsninger til omgående levering.
Akkvisitionen er en del af EET Europarts´ ambitiøse vækststrategi, der tæller mere end 30 akkvisitioner gennem de seneste 20 år.
"Opkøb er en vigtig del af vores strategi, og en medvirkende årsag til vores succesfulde ekspansion de seneste år. Vi har den erfaring og know-how, der skal til for at integrere nye virksomheder og medarbejderteams effektivt og succesfuldt i vores eksisterende organisation, og vi gør det altid, med det klare mål at sikre vores forhandlere og kunder en endnu bedre produktportefølje, og en endnu stærkere organisation til at understøtte deres behov," siger John Thomas, koncerndirektør i EET Group. "Vi fortsætter ekspansionsstrategien, og holder døren åben for nye virksomheder, der er interesseret i at blive en del af vores koncern. Vi har i øjeblikket kontakt med flere potentielle kandidater."
Javier Rodriguez Gonzalez, Direktør for Import Cable S.L. siger: "Vi er meget glade for at blive en del af en ambitiøs og succesfuld virksomhed som EET Europarts, og ser frem til at bringe vores erfaringer og kompetencer inden for computer connectivity ind i samarbejdet med de fokuserede IT-teams hos EET Europarts. Vi glæder os desuden til at kunne tilbyde vores kunder en række nye fordele, som blandt andet EET Europarts' unikke e-handelsplatform og state-of-the-art logistik set-up. Jeg er sikker på, at vores samarbejde vil skabe masser af synergi for kunderne, og desuden medvirke til den fortsatte udvikling af forretningsområdet Server, Computer & Printer Parts."
About Import Cable S.L.
Import Cable S.L. is importer and wholesaler of computer equipment. The company is located in Mostoles, south of the Community of Madrid. Products are supplied throughout the national territory to distribution companies, wholesalers, computer shops and professionals, retailers and installers of voice and data networks etc. Import Cable S.L. is official distributor of leading brands, and continues to incorporate new ranges of high quality products. All products meet all applicable legal standards and certifications, technical as well as environmental.
Related links
Emner
Om EET Europarts
EET Europarts er Europas førende distributør inden for: Server, Computer
& Printer parts, Storage & Network, Mobile Parts & Accessories, Home Entertainment & Lifestyle Electronics,
Surveillance & Security, Professional AV & Digital Signage, Point of Sale & Auto ID samt Logistical Services.
Virksomheden forhandler en lang række førende mærker og produkter. Mere end 1.000.000 varenumre fordelt på mere end 700 forskellige varemærker er repræsenteret i sortimentet, herunder: HP, Lexmark, IBM, Canon, Epson, Acer, Lenovo, Axis, Synology, Samsung, Ernitec, Sony, Milestone, Sling Media, B&O PLAY, MicroBattery, MicroMemory, MicroLamp, MicroStorage, MicroConnect, MicroScreen, Hitachi, Western Digital, eSTUFF, Clint, Podspeakers, Sandberg, Garmin, Kensington, Loewe og mange andre.
EET Europarts er en del af EET Group, grundlagt i 1986, i dag repræsenteret med 32 salgskontorer i 27 lande fordelt over Europa og Afrika. Koncernen beskæftiger mere end 500 ansatte, servicerer mere end 44.000 forhandlere og ekspederer mere end 1.000.000 leverancer om året. EET Group har hovedsæde i Birkerød og logistikcenter i Ballerup.