Gå til indhold
EET Group fremlægger rekordregnskab for 13. år i træk

Pressemeddelelse -

EET Group fremlægger rekordregnskab for 13. år i træk

     
Det netop offentliggjorte årsregnskab for 2014 viser rekordindtjening på den primære drift samt en betydelig vækst i både omsætning og indtjening (EBITA).

     
EET Group er Europas største distributør inden for en række forretningsområder, der bl.a. omfatter reservedele og tilbehør til IT-produkter og mobiltelefoner, komplette overvågnings- og sikkerhedsløsninger, PoS og Pro-AV løsninger, samt Home Entertainment & Lifestyle Electronics.

Virksomheden, der har hovedsæde i Birkerød og logistikcenter i Ballerup, opererer i 27 lande via 31 salgskontorer, under det kommercielle navn EET Europarts, beskæftiger over 500 medarbejdere og betjener mere end 42.000 kunder.  
       
   

EET Group 2014:

Nettoomsætning:  DKK 1.828,4 millioner (2013: DKK 1.616,3 millioner)
EBITA:   DKK 133,4 millioner (2013: DKK 109,0 millioner)
Egenkapital: DKK 361,8 millioner (2013: DKK 313,5 millioner)

    
      
   

Resultatet taler for sig selv

Med en nettoomsætning på godt DKK 1,8 mia. og et primært resultat fra driften (EBITA) på mere end DKK 133 mio. har EET Group igen i 2014 præsteret at vækste. Og dette år med en betydelig fremgang på både top- og bundlinje.
        
Resultatet er opnået via opkøb og via organisk vækst.
      
Group CEO John Thomas siger om regnskabet; ”Resultatet taler for sig selv. EET har nu for 13. år i træk forbedret driftsindtjeningen, og har i år formået at løfte indtjeningsniveauet fra DKK 109 millioner til mere end DKK 133 millioner. Vi har de senere år udviklet vores produktportefølje betragteligt, og samtidig har vi investeret meget i at udvikle nye forretningsområder og koncepter, og afkastet herfra begynder nu at slå igennem.”
       
I januar 2014 opkøbte EET Group den UK-baserede distributions- og logistikvirksomhed EAF Supply Chain, med det formål at styrke sit serviceudbud til service- og maintenance virksomheder, og dermed udvide virksomhedens aktiviteter på det europæiske computer og printer parts "aftermarket". I december 2014 overtog EET Group den svenske distributør Wiktors AV-Line AB, som et led i strategien om at ekspandere på forretningsområdet Pro-AV.
     
Og det er ikke CEO John Thomas´ plan, at geare ned, hverken for tempoet, ambitionerne eller forventningerne til de kommende års resultater. Planen er, at virksomhedens fremgang også fortsat skal ske gennem høj organisk vækst samt en meget ambitiøs akkvisitions-strategi.
   
     

Stadig masser af vækstpotentiale

”Vi har stadig masser af områder, hvor vi kan vækste forretningen. De senere år har vi introduceret en række nye forretningsområder, hvor vi stadig kun har opnået begrænsede markedsandele, og derfor har vi her betydelige vækstpotentialer. Især på forretningsområderne Mobile Parts & Accessories, Surveillance & Security, PoS og Pro-AV har vi meget store vækstambitioner. Alle disse forretningsområder har allerede udvist en fantastisk udvikling i 2014, og jeg er helt overbevist om, at det vil fortsætte.”
       
EET Group har siden 1997 gennemført mere end 20 akkvisitioner.
       
"Vi har de senere år foretaget 2-3 virksomhedsopkøb om året. Fremadrettet sigter vi mod at gennemføre 3-5 akkvisitioner årligt.
Det vigtigste er dog, at vi til enhver tid evner at skabe en organisk vækst, der overstiger den generelle vækst i markedet – så vi skal tage markedsandele hver eneste dag,"
lyder det fra koncernchefen.

   
     

Related links

Emner

Kategorier


Om EET Europarts

EET Europarts er Europas førende distributør inden for: Server, Computer & Printer parts, Mobile Parts & Accessories, Home Entertainment & Lifestyle Electronics, Surveillance & Security, Professional AV & Digital Signage, Point of Sale & Auto ID samt Logistical Services.

 
Virksomheden forhandler en lang række førende mærker  og produkter. Mere end 600.000 varenumre fordelt på mere end 500 forskellige varemærker er repræsenteret i sortimentet, herunder: HP, Lexmark, IBM, Canon, Epson, Acer, Lenovo, Axis, Synology, IQeye, Samsung, Ernitec, Sony, Milestone, Sling Media, B&O PLAY, MicroBattery, MicroMemory, MicroLamp, MicroStorage, MicroConnect, MicroScreen, Hitachi, Western Digital, eSTUFF, Sandberg, Garmin, Jawbone, Kensington, Loewe og mange andre.

EET Europarts er en del af EET Group, grundlagt i 1986, i dag repræsenteret  med 31 salgskontorer i 27 lande fordelt over Europa og Afrika. Koncernen beskæftiger knap 500 ansatte, servicerer mere end 42.000 forhandlere og ekspederer mere end 900.000 leverancer om året. EET Group har hovedsæde i Birkerød og logistikcenter i Ballerup.
 

Kontakt

Allan Friis

Allan Friis

Pressekontakt Managing Director EET Retail +45 22 68 30 30