Pressemeddelelse -
Jabra indgår nordisk distributionsaftale med EET Europarts
Med introduktionen af Jabra office produkter i sortimentet tilføjer EET Europarts nu endnu et kvalitets-brand i sin portefølje af high-end produkter.
Jabra, der er global producent af innovative headset og speakerphone løsninger, er kendt for sine kvalitetsprodukter og har mange års erfaring inden for både trådede og trådløse løsninger til traditionel telefoni, PBX systemer og kombinerede Lync/UC produkter.
“Samarbejdet med EET Europarts er et led i styrkelsen af vores salg til en række nye og spændende kundesegmenter” siger Managing Director Nordic Region Carsten P. Wulf fra Jabra.
“Markedet for headsets boomer i takt med udbredelsen af IP-baseret telefoni, og der er i stigende grad behov for hands-free løsninger, som sikrer brugerne produktivitet i arbejdsgangen – også mens de besvarer telefonkald. Vi er begejstrede over samarbejdet med en markedsledende virksomhed som Jabra. Jabras high-end office produkter er et vigtigt led i den kontinuerlige udvidelse af vores produktsortiment og One Stop Shop koncept” lyder vurderingen fra koncerndirektør John Thomas fra EET Group.
For EET Europarts følger distributionsaftalen med Jabra i kølvandet på en netop indgået aftale med B&O om distribution af B&O Play produkter på udvalgte markeder i Norden og Benelux, samt opkøbet af en række aktiviteter i Kjaerulff 1 koncernen. Sidstnævnte inkluderer blandt andet enedistributionen i Danmark og Sverige af det velkendte tyske high-end TV og Audio brand Loewe.
Aftalen med Jabra understreger endvidere betydningen
af EET Europarts rolle som strategisk logistikpartner for producenterne. EET Europarts processer
dagligt tusindvis af ordrer i alle størrelser, både hvad angår værdi og antal
varenumre pr. ordre. Denne kompetence, som mange producenter efterlyser, er
præcis hvad EET Europarts kan levere. Virksomheden ekspederer årligt mere end 750.000 enkeltstående ordrer.
Related links
Emner
Kategorier
Om EET Europarts
EET Europarts er distributør af IT, Overvågning og Sikkerhedsløsninger samt Home Entertainment og Lifestyle Electronics.
Virksomheden er Europas største distributør inden for videoovervågning, reservedele og tilbehør til computere, printere, tablets og mobiltelefoner.
EET Europarts forhandler en lang række førende mærker. Mere end 400.000 varenumre fordelt på mere end 300 forskellige varemærker er repræsenteret i sortimentet, herunder: HP, Lexmark, IBM, Canon, Epson, Acer, Axis, Synology, IQeye, Samsung, Ernitec, Sony, Milestone, Sling Media, B&O PLAY, MicroBattery, MicroMemory, MicroLamp, MicroStorage, MicroConnect, MicroScreen, Hitachi, Western Digital, estuff, Sandberg, Garmin, Jawbone, Kensington, Libratone, Loewe og mange andre.
EET Europarts er en del af EET Group, grundlagt i 1986, og i dag Europas førende distributør inden for IT, Overvågning & Sikkerhedsløsninger samt Home Entertainment og Lifestyle Electronics, med 27 salgskontorer i 24 lande, fordelt over Europa og Afrika. EET Group beskæftiger knap 400 ansatte, servicerer mere end 40.000 forhandlere og ekspederer mere end 750.000 leverancer om året.