Pressemeddelelse -
Loewe lancerer OLED TV i 55 og 65 tommer
Loewe bild 7 er navnet på det nye Ultra HD OLED TV, som Loewe introducerer med VantaVision billedteknologi.
Loewe bild 7 er Loewes første TV med OLED-teknologi. De klare selvlysende pixels i OLED-displayet gør det muligt at skabe uendeligt skarpe kontraster, en meget større farveskala, endnu finere farvegraduering og et hidtil uset niveau af sort i sammenligning med konventionelle LCD-TV. Kombinationen af denne nye state-of-the-art OLED-teknologi og Loewes legendariske billedbehandlings-software kalder Loewe for Loewe VantaVision.
Udtrykket stammer fra det mørkeste, menneskeskabte stof kaldet VantaBlack®. Det består af rørformede partikler, der afspejler næsten intet lys, men absorberer op til 99 procent lys. Ved at bruge denne særlige ultimative sort bliver rumteleskoper kalibreret og satellitter camoufleret. Denne dybeste nuance af sort har også givet en ny dimension til billedkunsten - billedhugger Anish Kapoor er den eneste kunstner, der har fået rettigheder til at arbejde med denne type farve. Loewes VantaVision billedteknologi er inspireret af VantaBlack®.
Perfekt lyd og design
Loewe bild 7 er en forestilling i sig selv. Når TV´et tændes glider den elegante glasskærm automatisk opad, vha. indbyggede motorer, og afslører en slank men meget kraftfuld soundbar, med en effekt på hele 120 Watt, fra seks drivers og fire passive bas membraner. Soundbaren producerer en dynamisk og præcis lyd, der fylder rummet med en kraftfuld og hidtil uhørt lydgengivelse. Når TV´et slukkes, sænker skærmen sig igen lydløst ned og skjuler diskret soundbaren, så kun den minimalistiske glasskærm er synlig.
Med denne formidable lydkvalitet og den integrerede Bluetooth-teknologi, er det naturligvis oplagt at benytte muligheden for at streame musik til Loewe bild 7 TV´et via en smartphone eller tablet.
Designet af Loewe bild 7 kan bedst beskrives som: en ren underdrivelse. Æstetisk let og minimalistisk. Med en tykkelse på under 7 mm er TV´ets display slankere end de fleste smartphones. Fremstillet af de fineste materialer, med et udsøgt niveau af finish, er Loewe bild 7 et perfekt supplement til enhver smuk indretning.
En elegant bagbeklædning, betrukket med stof, skjuler stik og kabler bag på TV´et, så Loewe bild 7 ser smukt ud i et 360 graders perspektiv, og muliggør placering stort set hvor som helst i et rum, også helt frit placeret.
Det smukke, detaljerede og gennemtænkte design gælder også brugergrænsefladen, hvis funktioner, avancerede moderne grafik og designprincipper gør brugen af TV´et til en udsøgt fornøjelse.
Loewe bild 7 modeller
Loewe bild 7 fås i farven Graphite Grey i to skærmstørrelser på hhv. 55" og 65".
Vejl. udsalgspriser er kr. 42.999,- og 57.999,-
Loewe bild 7 leveres som standard med vægbeslag. Som tilkøbsmulighed fås en række særlige standløsninger, bl.a. motoriserede gulv- og bordstande samt drej- og svingbare vægophæng.
Loewe bild 7 er i butikkerne fra medio september 2016.
Find Loewe forhandler på https://www.loewe.tv/dk/find-forhandler.html
Distribution
Loewe produkter distribueres i Norden af EET Europarts. For yderligere information kan EET Europarts i Danmark kontaktes på tlf. 45 82 19 19.
For produktinformationer og oplysning om nærmeste Loewe forhandler, se mere på www.loewe.dk
Om Loewe
Loewe opfandt fjernsynet for mere end 80 år siden. Virksomhedens udviklingsafdeling, produktion og service er beliggende i byen Kronach, i Bayern i Sydtyskland. Loewes produkter er designet med henblik på at have lang levetid og et lavt energiforbrug. Dette opnås blandt andet gennem brug af modular-teknologi, anvendelse af kvalitetsmaterialer, kvalitetsforarbejdning, regelmæssige softwareopdateringer, og ikke mindst smukke og tidløse designs.
Related links
Emner
Kategorier
Om EET Europarts
EET Europarts er Europas førende distributør inden for: Server, Computer
& Printer parts, Storage & Network, Mobile Parts & Accessories, Home Entertainment & Lifestyle Electronics,
Surveillance & Security, Professional AV & Digital Signage, Point of Sale & Auto ID samt Logistical Services.
Virksomheden forhandler en lang række førende mærker og produkter. Mere end 1.000.000 varenumre fordelt på mere end 700 forskellige varemærker er repræsenteret i sortimentet, herunder: HP, Lexmark, IBM, Canon, Epson, Acer, Lenovo, Axis, Synology, Samsung, Ernitec, Sony, Milestone, Sling Media, B&O PLAY, MicroBattery, MicroMemory, MicroLamp, MicroStorage, MicroConnect, MicroScreen, Hitachi, Western Digital, eSTUFF, Clint, Podspeakers, Sandberg, Garmin, Kensington, Loewe og mange andre.
EET Europarts er en del af EET Group, grundlagt i 1986, i dag repræsenteret med 32 salgskontorer i 27 lande fordelt over Europa og Afrika. Koncernen beskæftiger mere end 500 ansatte, servicerer mere end 44.000 forhandlere og ekspederer mere end 1.000.000 leverancer om året. EET Group har hovedsæde i Birkerød og logistikcenter i Ballerup.