Gå til indhold
Mest innovative høretelefoner til dato lanceres nu i HiFi Klubben

Pressemeddelelse -

Mest innovative høretelefoner til dato lanceres nu i HiFi Klubben

EET Europarts har netop indgået aftale med HiFi Klubben om lancering af australske nuraphone i samtlige af kædens butikker. Lanceringen sker per 29. maj og giver HiFi Klubbens kunder en eksklusiv mulighed for at opleve de unikke egenskaber ved nuraphone

HiFi Klubben har valgt at tage australske nuraphone ind i alle sine 99 butikker og kan nu tilbyde høretelefoner tilpasset den enkelte bruger. De færreste tænker nok over det, men måden, vi hører, varierer meget fra person til person. Nogle er følsomme overfor dybe frekvenser, mens andre primært hører de høje toner. Lyden fra en høretelefon er resultatet af de lydmæssige valg producent har taget, i samspil med hvordan ens egne ører opfatter præcis den klang. nuraphone bruger avanceret teknologi til at måle brugerens hørelse, og genererer en personlig profil med optimal lydgengivelse til den enkelte bruger.

For virkelig at forstå de helt unikke egenskaber ved nuraphone er man nødt til at have hørt det med egne ører. Det er her HiFi Klubben kommer ind i billedet som en strategisk salgskanal, idet samtlige butikker vil være udstyret med demo enheder, så brugeren kan komme og få den gode oplevelse inden et eventuelt køb.

”Hos EET Europarts har vi vurderet, at HiFi Klubben er en optimal salgskanal og strategisk partner for at introducere nuraphone til det Nordeuropæiske marked. Et produkt af denne type skal opleves, og det har HiFi Klubben mulighed for at tilbyde sine kunder. Derfor er vi utrolig glade for at have indgået denne samarbejdsaftale med en så stærk partner som netop HiFi Klubben”, siger Allan Friis, Sales Director, Retail hos EET Europarts.

HiFi Klubben, der har fulgt nuraphones udvikling fra Kickstarter til den endelige lancering, er begejstrede for nura.

”Vi er stolte af vores nye samarbejde med nura, og mener det er et helt unikt og banebrydende brand, der passer perfekt i HiFi Klubbens sortiment. Ingen andre høretelefoner på markedet kan i løbet af få minutter skabe en fuldstændigt brugertilpasset musikoplevelse. nuraphone er en høretelefon der skal opleves!”, siger Jonas Heilesen, Produktchef hos HiFi Klubben.

nuraphone vil være i handlen i samtlige af HiFi Klubben’s butikker fra den 29. maj til en pris på DKK 2.999,- www.nuraphone.com / https://www.hifiklubben.dk/hovedtelefoner/on-ear--over-ear/nuranuraphoneg2bk2/ 

Emner


Om EET Europarts

EET Europarts er Europas førende distributør inden for: Server, Computer & Printer parts, Storage & Network, Mobile Parts & Accessories, Consumer Electronics, Surveillance & Security, Professional AV & Digital Signage, Point of Sale & Auto ID samt Logistical Services.

Virksomheden forhandler en lang række førende mærker og produkter. Mere end 1.000.000 varenumre fordelt på mere end 700 forskellige varemærker er repræsenteret i sortimentet, herunder: HP Inc., Hewlett Packard Enterprise, Lenovo, MicroConnect, MicroBattery, Ubiquiti Networks, HP Procurve, Cisco, Synology, Qnap, B&O Play, Loewe, Podspeakers, Kensington, tado, Apple, eSTUFF, Incipio, Griffin, MicroSpareparts Mobile, Axis, Hikvision, Bosch, MicroView, Milestone, NEC, Philips, EPSON, VivoLink, Airtame, Zebra, Honeywell, Star Micronics, Datalogic, Datamax og mange andre.

EET Europarts er en del af EET Group, grundlagt i 1986, i dag repræsenteret med 28 salgskontorer i 25 lande fordelt over Europa. Koncernen beskæftiger mere end 575 ansatte, servicerer mere end 43.000 forhandlere og ekspederer mere end 1.100.000 leverancer om året. EET Group har hovedsæde i Birkerød og logistikcenter i Ballerup.

Kontakt

Allan Friis

Allan Friis

Pressekontakt Managing Director EET Retail +45 22 68 30 30

Relateret materiale

EET Europarts tager innovativt og prisvindende headset til Norden og Baltikum

EET Europarts tager innovativt og prisvindende headset til Norden og Baltikum

EET Europarts er altid på udkig efter nye spændende produkter, som kan komplimentere virksomhedens eksisterende sortiment og sikre, at der er produkter for enhver smag. Da man ved årets elektronikmesse CES 2018 i Las Vegas falder over nuraphone fra den australske producent nura, er der da heller ikke tvivl om, at dette produkt passer perfekt til EET’s salgskanaler.