Pressemeddelelse -
Ny parkeringsskive fra Jacob Jensen Design
Parkeringsbøder hører til i afdelingen for irriterende udgifter, man gerne vil undgå – og det bliver lettere med den nye JACOB JENSEN Electronic Parking Disc II. Den nye parkeringsskive er udstyret med en ny patenteret teknologi, der hurtigt registrerer, når bilen parkeres. Og det kan være yderst værdifuldt i en tid, hvor parkeringsrestriktioner er reglen snarere end undtagelsen.
"Der udskrives rigtig mange parkeringsbøder hver dag. Alene i København og på Frederiksberg er der næsten 1.000 bilejere , der dagligt får en ubehagelig hilsen i forruden," siger Timothy Jacob Jensen, der er chefdesigner og Group CEO hos Jacob Jensen Design, og fortsætter: "Alle parkeringsbøder kan naturligvis ikke undgås med en korrekt indstillet parkeringsskive, men antallet kan nedbringes. Og det er her vores nye parkeringsskive kommer ind i billedet. Den skal lette hverdagen for travle bilister, som ofte bruger en masse energi på blot at finde en parkeringsplads."
Designer: Danmarks smukkeste parkeringsskive
Designet er kendetegnet ved det karakteristiske rene formsprog, der er udviklet af den danske designer Jacob Jensen og forædlet af hans søn Timothy Jacob Jensen.
"Vores mission er at udvikle funktionelt design, der gør livet både lettere og smukkere. Det er baggrunden for vores nye parkeringsskive. Det er tidløs Jacob Jensen-æstetik kombineret med den nyeste teknologi på markedet," siger Timothy Jacob Jensen.
JACOB JENSEN Electronic Parking Disc II er let at montere i forruden, og med den nye bevægelsessensor registrerer parkeringsskiven hurtigt parkeringen. Udefra kan du – og parkeringsvagten – let aflæse parkeringstidspunktet, og inde fra bilen udsendes fire blå blink fra bagsiden af parkeringskiven, når den holder stille.
Opfinder: En værdig efterfølger
JACOB JENSEN Electronic Parking Disc II er resultatet af et samarbejde mellem Jacob Jensen Design og opfinder og tidligere overlæge Bent Neubauer. Bent Neubauer står bag produktidéen og ejer patentet på teknologien i den nye parkeringsskive:
"Med vores nye patenterede teknologi kan Parking Disc II måle bilens bevægelser præcist. Materialerne er af høj kvalitet fra inderst til yderst, og dermed er den en værdig efterfølger til vores første elektroniske parkeringsskive," fortæller Bent Neubauer.
Den nye parkeringsskive efterfølger JACOB JENSEN Electronic Parking Disc I fra 2009. Den var Danmarks første elektroniske parkeringsskive, der ikke krævede professionel installation, og er siden blevet solgt i mere end en kvart million eksemplarer.
Fakta om JACOB JENSEN Electronic Parking Disc II
• Parking Disc II er en elektronisk parkeringsskive.
• Den er batteridrevet, og bevægelsessensoren registrerer hurtigt, når bilen holder parkeret.
• Udefra viser LCD-skærmen tidspunktet for parkering, der automatisk bliver rundet op til det
næste kvarter.
Hvis bilen f.eks. bliver parkeret kl. 14:05, vil parkeringsskiven runde op til kl. 14:15.
• På parkeringsskivens inderside vil en LED-indikator blinke fire gange med et diskret, blåt lys,
når parkeringen er registreret. Når batteriet skal skiftes, lyser LED-indikatoren rødt.
• Parking Disc II har en diameter på 10 cm og vejer 86 gram.
• Den kræver ikke værkstedsmontering, men klæbes fast i højre side af forruden med fire
3M-klæbepuder, der sikrer, at skiven bliver, hvor den skal – uanset fugt og varme.
• Parking Disc II kan indstilles manuelt, hvis der er brug for det.
• Parking Disc II er godkendt af Trafikstyrelsen og testet af Teknologisk Institut.
• Parking Disc II har været gennem adskillige test, der sikrer, at parkeringsskiven ikke
påvirkes af f.eks. fugt, vibrationer og radiosignaler.
Pris og forhandlere:
JACOB JENSEN Electronic Parking Disc II distribueres af EET Europarts og sælges til vejledende udsalgspris kr. 599,-
For nærmere oplysning om forhandlere og forhandling kan EET Europarts kontaktes på
tlf. 45 82 19 19.
Om Jacob Jensen Design
Jacob Jensen Design er Skandinaviens ældste og mest prisbelønnede tegnestue. Med mere end 50 års indsigt i design, innovation, teknologi og kommunikation leverer Jacob Jensen Design totale designløsninger til virksomheder over hele verden. Jacob Jensen Design opererer ud fra Hejlskov, Shanghai og Bangkok.
I tæt samarbejde med et netværk af partnere producerer og markedsfører Jacob Jensen Design en bred vifte af livsstilsprodukter under varemærket JACOB JENSEN. Det karakteristiske rene formsprog, skabt af Jacob Jensen og videreudviklet og forfinet af hans søn Timothy Jacob Jensen, har vist sig at være usædvanligt langtidsholdbart og er stadig i vækst.
Læs mere på www.jacobjensen.com.
JACOB JENSEN™-varemærket ejes af Jacob Jensen Holding A/S og er anvendt under licens af Jacob Jensen Design A/S © 2015 Jacob Jensen Holding A/S.
Related links
Emner
Om EET Europarts
EET Europarts er Europas førende distributør inden for: Server, Computer
& Printer parts, Storage & Network, Mobile Parts & Accessories, Home Entertainment & Lifestyle Electronics,
Surveillance & Security, Professional AV & Digital Signage, Point of Sale & Auto ID samt Logistical Services.
Virksomheden forhandler en lang række førende mærker og produkter. Mere end 700.000 varenumre fordelt på mere end 700 forskellige varemærker er repræsenteret i sortimentet, herunder: HP, Lexmark, IBM, Canon, Epson, Acer, Lenovo, Axis, Synology, Samsung, Ernitec, Sony, Milestone, Sling Media, B&O PLAY, MicroBattery, MicroMemory, MicroLamp, MicroStorage, MicroConnect, MicroScreen, Hitachi, Western Digital, eSTUFF, Clint, Podspeakers, Sandberg, Garmin, Kensington, Loewe og mange andre.
EET Europarts er en del af EET Group, grundlagt i 1986, i dag repræsenteret med 31 salgskontorer i 27 lande fordelt over Europa og Afrika. Koncernen beskæftiger mere end 500 ansatte, servicerer mere end 42.000 forhandlere og ekspederer mere end 900.000 leverancer om året. EET Group har hovedsæde i Birkerød og logistikcenter i Ballerup.