Pressemeddelelse -
Nyt WeGrill One Bluetooth stegetermometer
En uundværlig gadget til både stegning, grillning, karamel- og bolsjemasse, og alt mulig anden temperaturfølsom madlavning.
Det nye WeGrill One stegetermometer er app-baseret. Det fungerer ved at forbinde WeGrill One med We Grill App´en på en smartphone med Bluetooth 4.0 BLE, så tilberedningen kan overvåges via mobilen.
Forbindelse til WeGrill App´en fås ved at trykke på frontknappen på WeGrill One, så termometeret parres med App´en på mobilen. Derefter er der nem adgang til en række enkle forudindstillinger og til selve overvågningsfunktionen.
Så uanset om du er prisvindende mesterkok eller nybegynder udi madlavning, gør WeGrill One det både nemmere, sjovere og meget smartere at tilberede temperaturfølsomme retter til perfektion.
Smart madlavning med WeGrill App
På WeGrill App´en kan du se præcis, hvordan tilberedningen forløber, og hvornår kødet f.eks. er grillet færdigt. App´en viser en oversigt over alle dine forbundne WeGrill produkter.
Så mens stegen steger, eller fisken griller, kan du tilbringe tiden sammen med dine gæster, eller du kan lave andre forberedelser, mens du via mobilen holder øje med dine retter, og får en alarm, når stegen eller fisken er færdig.
WeGrill App´en kan hentes gratis i App store og Google Play. Den har tre indstillinger baseret på hhv. "kødtype", "ønsket tid" og "temperatur", og der findes forskellige temperatur-forudindstillinger til ni typer af kød og fisk, med valg af, hvor gennemstegt kødet ønskes.
WeGrill App´en er danskudviklet, den har en unik og intuitiv brugerflade, og understøtter 18 sprog inkl. dansk.
WeGrill One
WeGrill One har tilslutning for to stegespyd. Det leveres med ét spyd, og ekstra spyd kan tilkøbes.
WeGrill One termometeret måler temperaturer fra -25 til 300° C, og kan således også anvendes til bl.a. at lave karamel- og bolsjemasse, Sous Vide tilberedning eller bagning.
WeGrill One leveres med en magnetholder til placering på f.eks. ovnlågen. Bluetooth-rækkevidden er op til 30 meter.
Pris
WeGrill One fås til vejledende udsalgspris kr. 399, og forhandles bl.a. hos Magasin, Bahne og 3Butikkerne.
Distribution:
WeGrill er udviklet af danske EET Group, og WeGrill produkter distribueres af EET Europarts.
For nærmere information om distribution, forhandlere og forhandling i Danmark kan EET Europarts A/S kontaktes på tlf. 45 82 19 19.
Related links
Emner
Kategorier
Om EET Europarts
EET Europarts er Europas førende distributør inden for: Server, Computer
& Printer parts, Storage & Network, Mobile Parts & Accessories, Home Entertainment & Lifestyle Electronics,
Surveillance & Security, Professional AV & Digital Signage, Point of Sale & Auto ID samt Logistical Services.
Virksomheden forhandler en lang række førende mærker og produkter. Mere end 1.000.000 varenumre fordelt på mere end 700 forskellige varemærker er repræsenteret i sortimentet, herunder: HP, Lexmark, IBM, Canon, Epson, Acer, Lenovo, Axis, Synology, Samsung, Ernitec, Sony, Milestone, Sling Media, B&O PLAY, MicroBattery, MicroMemory, MicroLamp, MicroStorage, MicroConnect, MicroScreen, Hitachi, Western Digital, eSTUFF, Clint, Podspeakers, Sandberg, Garmin, Kensington, Loewe og mange andre.
EET Europarts er en del af EET Group, grundlagt i 1986, i dag repræsenteret med 34 salgskontorer i 27 lande fordelt over Europa og Afrika. Koncernen beskæftiger mere end 500 ansatte, servicerer mere end 44.000 forhandlere og ekspederer mere end 1.000.000 leverancer om året. EET Group har hovedsæde i Birkerød og logistikcenter i Ballerup.