Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Opdatering af moderne klassiker: Nu får BeoPlay A9 nye funktioner og adgang til endnu flere digitale tjenester

   

Det anmelderroste musiksystem BeoPlay A9 fra B&O PLAY by BANG & OLUFSEN har lige fået en teknologisk opdatering, så det er blevet endnu mere brugervenligt. A9 har nu Bluetooth 4.0-streaming, indbygget adgang til Spotify Connect, Deezer og TuneIn med millionvis af sange, playlister og radiostationer – og et forbedret Magic Touch interface.

   

Med BeoPlay A9 kan du nu streame musik fra alle dine digitale enheder. A9 klarer både Bluetooth, AirPlay og DLNA og byder på en fantastisk intuitiv brugeroplevelse, så du kan koncentrere dig om det vigtigste: musikken.
 
Den opdaterede touch-sensor gør det utrolig let at betjene musiksystemet. Ved hjælp af en række enkle bevægelser kan du skifte sange på dine playlister, skrue op eller ned for lyden eller vælge din favoritter blandt de mange tusinde internetradiostationer. Og med en smartphone eller tablet kan du styre musikken på afstand. Lettere bliver det ikke.
 
Under det stilfulde ydre gemmer der sig stadig et kraftfuldt og raffineret klasse D-forstærkersystem på hele 480 watt med separate forstærkere til hver af de fem indbyggede højttalerenheder – blandt andet den imponerende basenhed på 8 tommer, som giver dig al den power, du har brug for.
 
BeoPlay A9 passer ind og skiller sig ud. Stil den på gulvet på de udskiftelige træben, eller monter den på væggen ved hjælp af vægbeslaget. Valget er dit. Du har også mulighed for at udskifte frontstoffet, så farven altid passer til humøret og indretningen.
 
"BeoPlay A9 har haft stor succes blandt både anmeldere og forbrugere og er på mange måder allerede blevet en moderne klassiker," fortæller Henrik Taudorf Lorensen, direktør for B&O PLAY, og fortsætter, "men som virksomhed er vi selvfølgelig altid på udkig efter måder at forbedre vores produkter på. Med de nye teknologiske opdateringer er A9 blevet endnu bedre. Og det er et produkt, vi er ekstremt stolte af, fordi det så tydeligt viser, hvordan vi får design, lyd og avanceret teknologi til at gå op i en højere enhed."
   

  • Til alle enheder
    Med BeoPlay A9 kan du afspille din musik gennem AirPlay, DLNA og Bluetooth 4.0
     
  • Forbedret Magic Touch interface
    Ved at banke let med fingrene på touch-sensoren øverst på musiksystemet eller lade hånden glide hen over den kan du kontrollere lydstyrke og vælge nummer og internetradiostation
     
  • Let adgang til musik
    Integreret adgang til streamingtjenester som Spotify Connect og Deezer. Med internetradiotjenesten TuneIn får du desuden let adgang til millioner af sange, playlister og radiostationer
     
  • Passer til alle rum
    Med den avancerede rumtilpasningsfunktion kan A9 tilpasse sin lyd til sin placering i rummet
     
  • Fremtidssikret
    A9 opdateres automatisk med nye funktioner og tjenester

 
  

Om BeoPlay A9:

BeoPlay A9 er designet af Øivind Alexander Slaatto, en ung prisbelønnet dansk designer, der er kendt for sine rene linjer, elegante funktionalitet og meget velovervejede brug af materialer. Den blev lanceret i november 2012. 
   
Download billeder her: www.flickr.com/beoplay

     

Pris:

BeoPlay A9 fås i 2 farver: sort og hvid. Frontstoffet fås i en lang række forskellige farver.

Pris for BeoPlay A9: 14.999,- kr.

    

Forhandlere:

EET Europarts distribuerer B&O PLAY produkter i Norden og på andre udvalgte markeder.

I Danmark forhandles B&O PLAY produkter bl.a. hos Expert, Humac, Illums Bolighus, Fona Strøget og Magasin. Øvrige forhandlere oplyses hos EET Europarts på tlf. 45 82 19 19.

 

  

Om B&O PLAY

Med udgangspunkt i Bang & Olufsens stolte traditioner for fremragende design, godt håndværk og nyskabende produkter er B&O PLAY en fortolkning af de samme værdier i en helt ny type produkter til stilbevidste og aktive mennesker. B&O PLAY porteføljen består af lydsystemer og separate bærbare produkter, der er intuitive i brug og lette at integrere i hverdagen – både hjemme og på farten.

Læs mere om B&O PLAY på: www.beoplay.com

 

 

Related links

Emner


Om EET Europarts

EET Europarts er Europas førende distributør inden for: Server, Computer & Printer parts, Mobile Parts & Accessories, Home Entertainment & Lifestyle Electronics, Surveillance & Security, Professional AV & Digital Signage, Point of Sale & Auto ID samt Logistical Services.

 
Virksomheden forhandler en lang række førende mærker  og produkter. Mere end 600.000 varenumre fordelt på mere end 500 forskellige varemærker er repræsenteret i sortimentet, herunder: HP, Lexmark, IBM, Canon, Epson, Acer, Lenovo, Axis, Synology, IQeye, Samsung, Ernitec, Sony, Milestone, Sling Media, B&O PLAY, MicroBattery, MicroMemory, MicroLamp, MicroStorage, MicroConnect, MicroScreen, Hitachi, Western Digital, estuff, Sandberg, Garmin, Jawbone, Kensington, Loewe og mange andre.

EET Europarts er en del af EET Group, grundlagt i 1986, i dag repræsenteret  med 31 salgskontorer i 26 lande fordelt over Europa og Afrika. Koncernen beskæftiger knap 500 ansatte, servicerer mere end 40.000 forhandlere og ekspederer mere end 750.000 leverancer om året. EET Group har hovedsæde i Birkerød og logistikcenter i Ballerup.
 

Kontakt

Allan Friis

Allan Friis

Pressekontakt Managing Director EET Retail +45 22 68 30 30