Gå til indhold
Samsung og EET indgår samarbejde på mobiltilbehør

Pressemeddelelse -

Samsung og EET indgår samarbejde på mobiltilbehør

EET og Samsung har indgået et strategisk samarbejde pr. 1. januar 2023. Fremover skal EET stå for salg og distribution af Samsung’s mobiltilbehør, headphones samt smart watches på det danske marked.

Samsung er markedsledende og har i 2022 solgt ca. hver 3. mobiltelefon på det danske marked. Det gør selvsagt markedet for originalt tilbehør yderst attraktivt og med den rette produktsammensætning og kanalstrategi er både Samsung og EET enige om, at der ligger et kæmpemæssigt vækstpotentiale.

Med det nye samarbejde ønsker Samsung at styrke sin position på marked for tilbehør samt sikre tilgængelighed for deres forhandlere og slutkunder. EET har stærke kunderelationer både i B2B, almindelig retail og hos operatøren, som skal sikre Samsung den rette tilgængelighed i detailhandlen og i forbindelse med diverse offentlige aftaler, hvor Samsung i dag er en vigtig leverandør af mobiltelefoner.

”EET har et logistikcenter i Danmark, som sikrer dag til dag leverancer til vores vigtige forhandlere, samt et salgsteam som i mange år har arbejdet strategisk med salg af tilbehør til både PC’er, tablets og mobiltelefoner. Deres tilgang til kanalstrategi og sortimentsstyring samt tætte dialog med forhandlerne vil absolut være til gavn for Samsungs vækst i salget af originalt tilbehør og styrke den overordnede kundeoplevelse, som vi ønsker for vores partnere og slutkunder”, siger Landechef for Samsung, Claus Holm.

”For EET er det en stor anerkendelse, at et så eftertragtet og velrenommeret brand som Samsung vælger at kigge i vores retning. Vi har i mange år arbejdet strategisk med detailhandlen, når det gælder tilbehør, og vi arbejder hver dag for at forbedre den kundeoplevelse, som vores forhandlere og ikke mindst slutkunder skal have, når de møder brands i butikkerne, som kommer via EET”, siger Allan Friis, Sales Director Retail, EET.

Målsætningen med samarbejdet er, at Samsung’s originaltilbehør skal have en prominent placering i mere end 200 butikker rundt om i Danmark, så udbuddet af tilbehør altid vil være nemt tilgængeligt for Samsung’s mobilkunder. Samsung har en portefølje af tilbehør på tæt ved 500 produkter, hvilket giver den optimale mulighed for, at forhandlerne kan sammensætte deres sortiment i forhold til kundeefterspørgslen og i tråd med deres salg af Samsung mobiltelefoner.

Emner

Kategorier


Om EET

EET er en værdiskabende niche-IT-distributør inden for områderne; Server, Computer & Printer parts, ProAV Solutions, Surveillance & Security, Network, Storage, POS & Auto-ID og Consumer Electronics.

EET forhandler en lang række førende mærker og produkter. Mere end 1.000.000 varenumre, fordelt på mere end 1.100 forskellige varemærker, er repræsenteret i sortimentet, herunder: HP Inc., Hewlett Packard Enterprise, Lenovo, MicroConnect, Ubiquiti Networks, HP Procurve, Cisco, Synology, Qnap, Native Union, JLab, Amplifi, Kensington, tado, eSTUFF, Speck, Axis, Hikvision, Bosch, Milestone, NEC, Philips, EPSON, VivoLink, Airtame, Zebra, Honeywell, Star Micronics, Danfoss, Datalogic, Coreparts, Gearlab, Dell, Netatmo, Ecovacs, frogblue, SONY, Capture og mange andre.

Vi giver leverandører og kunder ekspertviden inden for branchen, intelligente logistikløsninger, unik salgsservice og smarte marketingværktøjer. EET blev grundlagt i 1986, vi opererer på 23 markeder i hele Europa og betjener mere end 30.000 købende forhandlere årligt. EET Group ligger i Birkerød og Ballerup lige nord for København og er moderselskab for alle EETs salgsselskaber over hele Europa med i alt ca. 700 ansatte.
For mere information, besøg vores website på www.eet.dk.

Kontakt

Allan Friis

Allan Friis

Pressekontakt Managing Director EET Retail +45 22 68 30 30