Gå til indhold
tado° Smart AC Control nyhed: Flere muligheder, kortere installationstid

Pressemeddelelse -

tado° Smart AC Control nyhed: Flere muligheder, kortere installationstid

  • tado° udvider nu kompatibiliteten til mere end 500 varmepumpe- og aircondition-brands
  • Flere features
  • Endnu kortere opsætningstid – mindre end 5 minutter

tado°, der er førende indenfor klimastyring i hjemmet, tilføjer i dag flere features og gør installationsprocessen endnu hurtigere for deres Smart AC Control til styring af varmepumper og airconditions. Med blot nogle få trin kan kunderne nu på mindre en 5 minutter tilføje nye smarte egenskaber (1). tado° Smart AC Control opvarmer eller nedkøler, når der er behov for det, samtidig med at den undgår et unødvendigt energiforbrug, særligt på tidspunkter med skyhøje energipriser. Den forbinder varmepumpen eller aircondition enheden til hjemmets Wi-Fi og erstatter således den infrarøde fjernbetjening. Med tado°-enheden har kunden en løsning, som kan anvendes hele året rundt til at styre opvarmningen og nedkølingen via app’en, når som helst og hvor som helst fra.

Endnu flere funktionaliteter er nu tilgængelige for mere end 500 airconditions og varmepumper

tado° kunder kan nu se frem til at få adgang til et udvidet antal funktionaliteter med deres Smart AC Control. De kan fx fremover indstille temperaturen til auto, tør eller ventilator-tilstand, forskellige ventilator-niveauer eller flere sving-indstillinger. Brugere kan fx indstille deres aircondition til lydsvag ventilator eller vælge mellem vertikalt og horisontalt sving. De nye features vil være tilgængelige for mere end 500 aircondition- og varmepumpe-brands og dækker op til 95% af alle funktionaliteter, hvis man installerer en ny tado° Smart AC Control.

Køl ned på mindre end 5 minutter

En ny installationsproces gør det muligt for kunderne at opsætte deres Smart AC Control på mindre end 5 minutter. Installationstrinene er blevet bemærkelsesværdigt reducerede, og en forbedret parringsalgoritme er blevet aktiveret, således at det bliver hurtigere at finde ens varmepumpe eller aircondition. tado° app tager brugeren gennem en nem og kort installationsproces, så brugeren med det samme kan drage fordel af energibesparelser og øget kontrol og komfort.

”Vores Smart AC Control er skabt til at forbedre din komfort i hjemmet, samtidig med at du sparer energi, hvilket er særlig vigtigt i en tid med massive prisstigninger på energiforbruget”, siger tado° medstifter og CPO Christian Deilmann. ”Med de nye features har vi gjort det nemmere for boligejerne kun at opvarme og nedkøle deres hjem, hvis det er nødvendigt og dermed nedbringe deres energiforbrug”.

Et øget behov for at nedkøle vores rum stiller større krav til effektiviteten

Varmerekorder er blevet en fast begivenhed henover sommeren, og kan i den grad sættes i forbindelse med klimaforandringerne. Indien og Pakistan er nogle af de lande, der senest har registreret ekstremt høje temperaturer (2), og i fremtiden må vi alle forholde os til højere temperaturer i vores hverdag.

En varmepumpe med kølefunktion eller en aircondition hjælper med at skabe en behagelig rumtemperatur og nedbringe den negative indvirkning, varmen kan have på helbredet, så som dehydrering og hedeslag. Ifølge International Energy Agency (IEA) er der på nuværende tidspunkt rundt regnet 2 milliarder airconditions i brug over hele verden (3). IEA anslår, at dette tal globalt set stiger til 5,5 milliarder enheder i 2050 (4). 

Varmepumper og airconditions forbruger en væsentlig mængde energi. Særligt i sommerperioden og under ekstreme vejrforhold er energiforsyningen under pres. Den globale efterspørgsel efter at kunne nedkøle rum stiger, og hjemmekontorets øgede popularitet har sat yderligere skub i denne efterspørgsel. I 2020 stod nedkøling for næsten 16% af byggesektorens elektricitetsforbrug (ca. 1.885TWh) (5). Energieffektive teknologier som tado° Smart AC Control sikrer, at airconditions kun er i brug, når der er nogen hjemme, og at ingen elektricitet går til spilde.

tado° Smart AC Control fås til en pris på DKK 799 og forhandles hos blandt andre Power og ProShop. Den hurtigere installationsproces vil indledningsvist være tilgængelig i Tyskland, Frankrig og Holland, mens andre lande kommer på inden for kort tid.

Om tado°

tado° er grundlagt i München i 2011 og er førende inden for intelligent styring af klima i hjemmet. Med sine Smart Thermostats til opvarmning og afkøling fungerer tado° som din Climate Assistant med Skills såsom Geofencing, Weather Adaptation, Open Window Detection, Air Comfort med mere. Efter at have opnået en finansiering på over 100 mio. USD med 180 ansatte, forandrer tado° måden, hvorpå energi forbruges i hjemmet, hvilket fører til større komfort, besparelser og velvære. www.tado.com

Kilder: 

(1) tado° Smart AC Control V3+ er kompatibel med luft-til-luft varmepumper. For yderligere information om varmepumpekompatibilitet venligst kontakt tado° support.

(2) Bloomberg: https://www.bloomberg.com/news/articles/2022-05-03/india-and-pakistan-heat-wave-scientists-examine-link-to-climate-change

(3) International Energy Agency: https://www.iea.org/reports/cooling

(4) Statista: https://www.statista.com/chart/14401/growing-demand-for-air-conditioning-and-energy/#:~:text=Projections%20by%20the%20International%20Energy,massive%20problem%20for%20the%20world.

(5) International Energy Agency: https://www.iea.org/reports/co... 

Emner

Kategorier


Om EET

EET er en værdiskabende niche-IT-distributør inden for områderne; Server, Computer & Printer parts, ProAV Solutions, Surveillance & Security, Network, Storage, POS & Auto-ID og Consumer Electronics.

EET forhandler en lang række førende mærker og produkter. Mere end 1.000.000 varenumre, fordelt på mere end 1.100 forskellige varemærker, er repræsenteret i sortimentet, herunder: HP Inc., Hewlett Packard Enterprise, Lenovo, MicroConnect, Ubiquiti Networks, HP Procurve, Cisco, Synology, Qnap, Native Union, JLab, Amplifi, Kensington, tado, eSTUFF, Speck, Axis, Hikvision, Bosch, Milestone, NEC, Philips, EPSON, VivoLink, Airtame, Zebra, Honeywell, Star Micronics, Danfoss, Datalogic, Coreparts, Gearlab, Dell, Netatmo, Ecovacs, frogblue, SONY, Capture og mange andre.

Vi giver leverandører og kunder ekspertviden inden for branchen, intelligente logistikløsninger, unik salgsservice og smarte marketingværktøjer. EET blev grundlagt i 1986, vi opererer på 23 markeder i hele Europa og betjener mere end 30.000 købende forhandlere årligt. EET Group ligger i Birkerød og Ballerup lige nord for København og er moderselskab for alle EETs salgsselskaber over hele Europa med i alt ca. 700 ansatte.
For mere information, besøg vores website på www.eet.dk.

Kontakt

Allan Friis

Allan Friis

Pressekontakt Managing Director EET Retail +45 22 68 30 30